USA-ekspert: Historisk tæt valgkamp i USA er en gyser for dansk eksport

Dansk eksport til USA er stigende. Men med kun to uger til valgdagen står vi over for en historisk valggyser. Meget er på spil for danske virksomheder og dansk økonomi, alt efter om USA’s næste præsident bliver Demokraternes Kamala Harris eller Republikanernes Donald Trump.

Af Sofie Rud, USA-ekspert og rådgiver

Der er meget på spil for danske virksomheder og den samlede danske økonomi afhængig af, hvem der kommer til at sidde i Det Hvide Hus i Washington fra januar 2025. En ting er økonomien, immigration og kvinders rettigheder i USA, som er nogle af de temaer, der fylder mest i dækningen af den amerikanske præsidentvalgkamp lige nu. Noget andet er, at Danmark og dansk økonomi er afhængig af at fastholde og helst udvide dansk eksport til og handelsrelationer med verdens største økonomi og Danmarks største eksportmarked.

I den forbindelse er noget af det, en dansk virksomhed ønsker sig allermindst den usikkerhed og tvivl, der lige nu præger en kommende præsidents holdning til, hvordan amerikanske handelsrelationer og landets overordnede rolle i forhold til resten af verden skal se ud i fremtiden.

Der er to uger til valgdagen, og vi ser en af de tætteste valgkampe, USA har oplevet. De to kandidater, Demokraternes Kamala Harris og Republikanernes Donald Trump ligger nu så tæt i målingerne at spørgsmålet om, hvem der vinder, kun kan være et spørgsmål om tro og håb.

Protektionisme og toldsatser

Den usikkerhed får flere virksomheder med eksport til USA eller med en ambition om at udvide forretningen til verdens største økonomi til at trække vejret lidt mere anstrengt i disse uger. Det samme er efter alt at dømme også tilfældet i regeringskontorerne.

Hvem har for eksempel nerver til at investere anseelige mængder af tid og penge i et land, hvor international handel siden valget i 2016 nærmest er blevet et fyord i politiske valgkampe – ikke kun for republikanerne, men også for demokraterne. De to partier har begge ændret budskaber, når det handler om globalisering, international samhandel og USA’s rolle eller ansvar, så det nu i høj grad handler om at sikre amerikanske arbejdspladser og produktion på amerikansk jord. Det er nye toner, at især republikanere ser en fremtid, hvor USA er mere lukket om sig selv, og hvor midlet kan være øget protektionisme og toldsatser.

Stigende dansk eksport til USA

Samtidig cementerer de seneste eksporttal fra Danmarks Statistik en tendens, vi har set i en længere årrække. I sin seneste opgørelse over dansk eksport, skriver Danmarks Statistik, at eksporten til USA, som er Danmarks største eksportmarked igen er steget.

  • De første otte måneder af 2024 var eksporten på 220 mia. kr., hvilket er 19 pct. højere end i samme periode i 2023.
  • Eksporten til Tyskland og Sverige, som er Danmarks næststørste og tredje største eksportmarkeder, er i samme periode i 2024 faldet med 2 pct.

Danske virksomheders engagement med USA vokser altså mere end med de lande, vi bor lige ved siden af. Det er tankevækkende og imponerende, at Danmark – et lille land så langt væk fra USA og med så store forskelle ikke mindst i business-kultur – klarer sig så godt der.

Dyb afhængighed

Men som land bør vi bede til og håbe på, at den udvikling kan fortsætte, for vores samlede økonomi er dybt afhængig af det. Historisk set ved vi, at USA oftest kommer hurtigere tilbage end Europa efter kriser. Det gjaldt for eksempel efter finanskrisen i 2008, og det er også det, vi ser ske nu efter nogle år med både Corona, udfordringer i forsyningskæderne og geopolitisk uro, hvor for eksempel Tyskland er hårdt ramt af sin afhængighed af handel med blandt andet Kina.

Mens det primært er medicinalvarer, shipping og større danske virksomheder i kategorien ”Maskinproduktion”, der driver eksportfesten til, er de hundredvis af andre mindre og mellemstore virksomheder, der arbejder i det store marked eller planlægger at entrere i USA, også sendt i tænkeboks på grund af den politiske retorik i USA og konkrete trusler eller løfter om at få lukket USA mere om sig selv.

Hvad kan man som virksomhed bruge ventetiden til?

Et oplagt bud er at komme endnu tættere på en forståelse af, hvad der driver USA i disse år. Vi bør sætte os ind i, hvordan vi skal forstå den polarisering, vi oplever, og som truer med at få indflydelse på hele den globale økonomi dybest set. Vi bør forstå, hvad der sker på delstatsniveau, der hvor vi allerede er til stede med virksomheden eller de delstater, vi kigger på i vores egen ambition om at tage til USA med en virksomhed. Vi bør sætte os ind i kulturen, de lokale dynamikker og rammebetingelser, som vi er bedre forberedte – uanset hvad den amerikanske vælgerbefolkning beslutter sig for, idet der kan blive et historisk opgør med USA’s rolle gennem i mere end 100 år. Eller som kan ende med mere business as usual.

Book en online møde og hør mere om strategiworkshop
>> LÆS MERE HER <<

Book en strategiworkshop med Sofie Rud

Går I med overvejelserne om et eksporteventyr i USA, så kan vi lige nu tilbyde jer en eksklusiv strategiworkshop med Sofie Rud.

Med en baggrund som selvstændig rådgiver og konsulent i New York, hjælper Sofie Rud danske virksomheder godt fra start i USA. Sofie Rud er et kendt ansigt som USA-kommentator på TV 2, tidligere korrespondent i USA samt stifter af vidensdelingsplatformen USMarketConnect.

Hun holder desuden foredrag om USA, amerikansk politik og dansk eksport til USA Hun har fulgt den amerikanske børsmægler-certificering i New York og har stor indsigt i de udfordringer som danske virksomheder møder.

Book en strategiworkshop med Sofie Rud

Går I med overvejelserne om et eksporteventyr i USA, så kan vi lige nu tilbyde jer en eksklusiv strategiworkshop med Sofie Rud.

Med en baggrund som selvstændig rådgiver og konsulent i New York, hjælper Sofie Rud danske virksomheder godt fra start i USA. Sofie Rud er et kendt ansigt som USA-kommentator på TV 2, tidligere korrespondent i USA samt stifter af vidensdelingsplatformen USMarketConnect.

Hun holder desuden foredrag om USA, amerikansk politik og dansk eksport til USA Hun har fulgt den amerikanske børsmægler-certificering i New York og har stor indsigt i de udfordringer som danske virksomheder møder.

Book en online møde og hør mere om strategiworkshop
>> LÆS MERE HER <<


 

Læs med hver måned, når Sofie Rud udfolder en række af de vigtigste punkter en dansk virksomhed, som minimum skal have styr på, inden den kaster sig over en eksportdrøm om det amerikanske marked.

 

Relaterede indlæg