Lær af de bedste: Dette mindset har virksomheder som har fået succes i England

Sådan får I glade kunder i England. De succesfulde virksomheder, vi har hjulpet til England, har alle lagt et stort arbejde i at etablere sig, så de er 100% til stede for kunder og partnere i landet. Forstå deres mindset.

Hvad er de virksomheder, som lykkes i England, gør rigtigt? Det kan være svært at svare på. Ofte er det en blanding af flere ting. Men her er nogle eksempler vi ser ofte fra de virksomheder, vi møder:

Målrettet salgsstrategi fra dag 1

De mest succesfulde virksomheder i England er ofte dem, som er grundige og kender markedet godt. De har afdækket markedspotentialet og kender konkurrencesituationen. Derfor ved de også, om der er et købestærkt publikum i England inden for deres niche og har en god indikation af, hvor stort potentialet er for vækst i fremtiden. En af dem, som har undersøgt markedet grundigt, er DOG Copenhagen, som vidste at England var et at de bedste markeder for salg af hundeprodukter:

”10 millioner hundeejere med tilsammen 13 millioner hunde. Det er en no-brainer. Storbritannien er et højprioritetsmarked.”
– Jan Bertelsen, Stifter og direktør DOG Copenhagen

Det samme gælder FSI Stump Cutters, som har en nicheforretningen inden for stubfræsere. Konkurrenterne er primært amerikanske produkter, som ikke rigtig passer til europæiske standarder. Særligt i England, hvor der er mange facadehuse, er det svært at få adgang til baghaven, da maskinerne skal ind gennem havelågen eller selve huset for at komme ud i haven. FSI Stump Cutters har langt mere kompakte maskiner end hidtil set.

”England er et vigtigt marked for os, hvor man går meget op i træpleje, haver og parker generelt. Her ligger et stort uforløst potentiale. Derfor har vi valgt at styrke vores position lokalt og højne niveauet af støtte og ekspertise til vores forhandlere i hele Storbritannien fra januar 2024.”
– Kim Schmidt, adm. direktør FSI Stump Cutters

Kort efter den officielle etablering i England sagde Kim Schmidt følgende:

”I løbet af den første måned har vi solgt 1,5 gang så meget som det, der er blevet solgt de foregående seks måneder! Det er ikke uden en kæmpe indsats fra vores engelske Sales Director og vores fantastiske netværk af FSI-partnere på tværs af landet.”

Kendetegnet ved de succesfulde danske virksomheder i England er, at de har lagt en bevidst strategi for deres markedsføring. Nogle har lagt en målrettet online strategi med et større set up for kunderejsen med online møder og fremvisning i lokale showrooms. Nogle har desuden samarbejdet med succesfulde og etablerede influencere for at skabe en efterspørgsel i markedet hos forhandlere. Hertil har vi kunder, som har vundet prestigefulde awards på nogle af de største fødevaremesser i England for at komme ind på markedet hurtigt og derfra få dialog med forhandlere og detailkæder.

Mød danske virksomheder, som fortæller om deres vej ind i England

Hos nichevirksomheder går vejen ofte via lokale distributører inden for branchen, hvor man slår på kvalitet og sin dybe ekspertise inden for sit felt. Ja, mange har fokus på, at de er ‘underdog’ via nye ideer og en anden tilgang til branchen.

Tøver ikke med at hente professionel hjælp

Noget, som også kendetegner de mest succesfulde danske virksomheder, som har etableret sig i England, er, at de ved, hvornår de skal bede om hjælp. Og det gør de!

”Tag fat i nogen, som kan give den rigtige rådgivning i etableringsfasen. Vi tog jo fat i CPIE Services, fordi det er et firma med engelske kontakter og med kontor i England. Her fik vi også kontakt til lokale rådgivere som revisor og advokat.”
– Anker Haldan COO, Steinway Lyngdorf

”De engelske myndigheder kan være meget firkantede. Udfylder man en formular lidt forkert eller laver en afkrydsning, som betyder, at man ikke får virksomheden korrekt registreret fra start, kan det give utrolig meget bøvl. Mit korte råd er derfor: Søg professionel hjælp, og betal hvad det koster. Det er tjent lynhurtigt hjem i sparet tid, besvær og omkostninger.”
– Jan Bertelsen, stifter og direktør Dog Copenhagen

At etablere sig i England er en stejl læringskurve, og systemerne er mere rigide end dem, vi kender i Danmark. Netop derfor kan det svare sig at alliere sig med lokale partnere, som allerede har dialog med myndighederne og kender proceduren. Laver I fejl i dokumenter og i jeres dialog med myndigheder, så er det ofte helt forfra – og det er desværre dyre lærepenge.

En professionel ledelse ved, at investeringen i professionel hjælp til etableringen lynhurtigt er tjent hjem i sparet tid, besvær og omkostninger.

Går ikke på kompromis med forsyningskæden

Problemer med forsyningskæden og produkter, som ikke når frem til kunden, er en virksomheds største mareridt. Forsyningskæden har pga. Brexit og dertil bøvl med told og moms i flere år været en flaskehals for mange virksomheder. Samtidig er det dyrt at sende varer ind og ud over grænsen i et løbende flow – ikke mindst returvarer og reservedele.

Derfor er der også flere virksomheder, som etablerer sig i England, så flytningen af varer ind og ud af EU bliver så problemfri som muligt. Det er ingen hemmelighed, at kunderne forventer hurtig levering. Samtidig har virksomhederne brug for en pålidelig forsyningskæde med så lave omkostninger som muligt. Derfor etablerer de mest succesfulde virksomheder i England hurtigt aftaler med lokale logistikpartnere, som har ekspertise og erfaring, kan tilpasse sig hurtige forandringer i transport- og logistiksektoren, kan levere en høj kundeservice og har et omfattende netværk af transportmuligheder og lagerfaciliter.

“Vi valgte med det samme at få styr på distributionen. Vi har en global distributionsaftale med DSV, som er så store, at de kan sende varer i hele verden. De fikser også toldpapirer for os. Det kan godt være, at det koster lidt mere, men for os er det vigtigt, at det bare virker.”
– Frank Lantz, direktør for Uhhmami

”Når det er store partier, som fortoldes ad én omgang, går det langt lettere, end når vi har sendt mindre forsendelser løbende, som skulle fortoldes.”
– Jan Bertelsen, direktør for DOG Copenhagen

Sikrer sig 360 grader juridisk og økonomisk

Et nyt marked med nye juridiske, økonomiske og skattemæssige forpligtelser og krav lægger mere pres på virksomheden. Også her ser vi, at de mest succesfulde virksomheder helgarderer sig og henter lokale, engelske eksperter med juridisk ekspertise og viden inden for økonomisk rådgivning og skattemæssige compliance. Det giver ro til at fokusere på markedet.

Sådan sikrer i en gnidningsløs og lovlig etablering i England

Tillid til en lokal salgschef kan løfte selskabet

De mest succesfulde virksomhedsledere ved, hvornår de skal alliere sig med en lokal salgsmedarbejder, som med indsigt i markedet kan være afgørende for at åbne dørene for nye forretningsrelationer og tilpasse forretningens salgsstrategi til markedet.

Det, som virker i Danmark, har ikke altid samme effekt i England. Netop derfor er et lokalt salgsteam en vigtig investering i vækst.

laboratorieleverandøren Axlab fik hurtigt behov for at ansatte et salgsteam med et solidt branchekendskab. Derfor fik de i en tidlig fase et rekrutteringsbureau til at hjælpe med at finde kandidater. Det er gået langt bedre end forventet, da der i England er mange dygtige kandidater inden for området.

”Vi har været utrolig heldige med at få nogle dygtige medarbejdere i England, som kan eksekvere på den strategi, vi gerne vil efterleve. Så på den måde har det flasket sig hele vejen,” fortæller Lotte Holst.

En lokalt salgsteam kan optimere din tilstedeværelse og resultater i England

Accepterer at I ikke kan alt selv

Forskellige faser af væksten vil kræve forskellige kompetencer og omstillingsparathed af virksomhedens ledelse og ansatte. Markedet, omstændigheder og målene kan ændre sig. Alt det kan kalde på eksterne ressourcer til konkrete opgaver i en overgangsperiode. Også her ser vi, at de dygtigste virksomheder ved, hvornår de skal agere og trække på eksterne ressourcer/interim ledelse.

Se her fordelen ved at benytte en interim direktør i en periode – og 6 gode råd til at komme gode fra start

GO to UK – læs eller genlæs hele serien

Vi håber, at du med serien GO to UK er blevet skarpere på din vækstrejse til England. Husk at du kan læse eller genlæse hele serien her på siden. Kontakt os på 7044 4024. Vi har selv taget turen til England og er i dag repræsenteret af et dansk-engelsk team, som har rod i begge lande. Derfor kan vi hjælpe dig.

Kom godt i gang og få glade kunder

Hos CPIE Services har vi specialiseret og i at hjælpe danske virksomheder til en god start i England. Vi starter naturligvis med at forstå din forretning og ambitioner i England, og vi hjælper med at forberede din virksomhed på at eksportere til England.

Følg med i hele GO to UK serien

I serien GO to UK sætter vi fokus på nogle af de væsentligste områder for danske iværksættere og virksomheder, som ønsker at etablere sig på det engelske marked. Dette er 7 og sidste nedslagspunkt i serien. Læs og gense tidligere artikler og videoer.

Følg med i hele serien

Relaterede indlæg