LØNUDGIFTER: Virksomheder kan ikke få fradrag for alle sine lønudgifter. Højesteret har netop (30-06 2017) afsagt en principiel dom, der forhindrer danske virksomheder at få fradrag for lønudgifter, som ikke har med den direkte drift at gøre – fx hvis en medabarbejder har brugt arbejdstid på opkøb af andre virksomheder.
Personer, som har brugt arbejdstid på for eksempel opkøb af andre virksomheder, anses ikke for at have noget at gøre med driften i virksomheden. Derfor kan danske virksomheder ikke få fradrag for deres lønudgifter i regnskabet. De lønudgifter, der afholdes i forbindelse med påbegyndelse af en ny virksomhed – og derfor er engangsudgifter – har nemlig en karakter af etableringsudgifter og ikke løbende udgifter. Sådan lyder begrundelsen i en ny afgørelse fra Højesteret.
Dansk erhvervsliv bekymret over dom
Dommen fra Højesteret skabte allerede bekymringer og usikkerhed i det danske erhvervsliv i 2016. Dengang gav Landsretten SKAT medhold i, at lønudgifter kun kan trækkes fra, hvis medarbejdere har varetaget den løbende drift. I de konkrete sager handlede det blandt andet om, at Arbejdernes Landsbank og Lån & Spar havde været i gang med opkøb af andre banker og i den forbindelse ikke kunne trække lønudgifter fra.
Helt konkret står den enkelte virksomhed over for en ganske problematisk administration, da man nu er tvunget til at holde styr på, hvad de enkelte medarbejder foretager sig.
Situationen er lige nu, at SKAT kan nægte fradrag for lønudgifter, som SKAT ikke anser for at vedrøre driften. Hvad der vil ske, er derfor uvist. Alt afhænger af, om Skatteministeren indfører sit bebudede lovforslag om indførelse af fradragsret for lønudgifterr – selv om det ikke er direkte relateret til driftsomkostninger. Et nyt lovforslag kommer dog tidligst, når Folketinget åbner i oktober 2017.
Fradrag på alle lønudgifter i England
Hvis du har en virksomhed i England, har du mulighed for at fratrække alle lønudgifter, du har i dit selskab. Der er ingen skattemæssig forskelsbehandling af ansatte i den retning, så hvis du har et engelsk selskab, eventuelt som datterselskab af dit eksisterende danske selskab eller som engelsk selskab med en dansk filial, kan du fratrække alle lønudgifter. Der er mange selskaber i England ejet af danskere og med aktiviteter i Danmark.
Desuden kan et engelsk selskab, hvis primære funktion er udvikling af produkter, it-produkter og andre udviklingsområder få et tilskud i form af 150 procent skattefradrag på omkostningerne.
Stor eksport og samarbejde i Commonwealth
Den engelske befolkning valgte i 2016, at England skal forlade EU. Det har naturligvis skabt en masse usikkerhed og frustration over, hvad der vil ske i fremtiden. Desuden har der været mange politiske og journalistiske meninger om, hvor England ender om nogle år, når landet er ude af EU-samarbejdet. Mange har en fornemmelse af, hvilken vej det går. Men reelt er der ingen, der er helt klar over resultatet.
Dog skal man lige huske, at England har skabt og driver stadig Commonwealth of Nations, der har eksisteret siden midten af 1900-tallet, da England gav øget selvbestemmelse til landene i deres empire med London Declaration i 1949. Der er 52 lande med i Commonwealth, der deler de samme værdier inden for demokrati: Retten til at tale frit, menneskerettigheder og lovgivning. Desuden er Dronning Elizabeth monark i 16 af medlemslandene. Medlemsskabet af Commonwealth er frivilligt, men det kræver, at medlemmerne overholder nogle standarder for at kunne medvirke.
England har altid haft en stor eksport og samarbejde med landene i Commonwealth. Med cirka 2,3 milliarder mennesker i omkring 20 procent af verdens lande, findes der et stort marked, der er under kraftig udvikling. Desuden er mange unge mennesker fra landene i Commonwealth blevet uddannet i England, så der må forventes en stadig kontakt og handel i fremtiden.
Nogle af landene har været ude på grund af manglende overholdelse af reglerne. Nogle er nu tilbage igen. Hong Kong valgte ikke at være med, efter Kina overtog styringen i 1997 med Hong Kong, men har dog valgt at fortsætte nogle dele af samarbejdet omkring lovgivning og uddannelse.
England – stor og sikker handelspartner trods Brexit
Selvom Brexit skaber turbulens i England de næste par år, vil England stadig være en stor og sikker handelspartner i fremtiden. Der forventes ikke nogle store ændringer omkring etablering af selskaber og lovgivningen omkring dette. Der har ligefrem været tale om at nedsætte erhvervskatten til under EU-niveau. Det vil så give ejerne af et engelsk selskab en klar fordel.
Erhvervsstrukturen, og basen i England for at drive forretning, vil med stor sandsynlighed kun blive justeret marginalt. England vil stadig være landet, hvor forretningen skal ”prøves” først, inden turen går til USA. Det samme gælder for virksomheder i USA, der etablerer sig i UK først, for derefter at etablere sig i EU.
Grib mulighederne med et engelsk selskab
Der er intet, som tyder på, at England ønsker at forhindre udlændinge i at eje og drive engelske selskaber, da det vil være at forhindre sin egen handel med verden. England vil forblive et land på lige fod med andre lande udenfor og i EU, hvor du frit kan etablere virksomheder som privatperson og som virksomhed.
Så hvorfor ikke udnytte muligheden, når du nemt kan etablere virksomhed i England og naturligvis fratrække alle dine omkostninger i forbindelsen med at udvikle din nuværende eller kommende forretning?
