Hvad der føles som årtiers længste valgkamp er slut, og USA’s nye præsident hedder efter den 20. januar næste år Donald Trump. Her er 3 gode råd til danske virksomheder, der har USA i sigtekornet
Af Sofie Rud, USA-ekspert og rådgiver
Danske virksomheder – store som små – skal nu forholde sig til en ny virkelighed på det, der er vores største eksportmarked. De seneste måneder har debatten været præget af frygt og bekymring for en ny international virkelighed, som kan koste Danmark og Europa stort i forhold til handlen med USA. Det er en hel reel bekymring. Men den slags makrodiskussioner har det med at tage pusten og handlekraften fra de fleste. Så mens der ikke er tvivl om, at der vil komme ændringer i vores handelsrelationer med USA, ved vi endnu ikke hvor meget.
Men hverken Danmark eller verdens største økonomi, USA, er gået under endnu. Der er fortsat et marked for danske produkter og løsninger. Spørgsmålet er, hvordan man som dansk virksomhed, kan agere i den aktuelle usikkerhed. Her er tre gode råd.
1. Skynd dig at få en foden inden for på det amerikanske marked
Hvis du og din virksomhed allerede har en hel eller en halv fod i døren til det amerikanske marked, så skynd dig at få foden helt indenfor. Det gælder også, selvom du endnu ikke er 100 procent sikker på, hvordan dit konkrete set-up skal ende med at være.
Vi ved, at den kommende regering i USA fortsat gerne vil se investeringer og nye arbejdspladser i USA, så se at komme i gang med en formel etablering af virksomheden. Altså få papirarbejdet på plads under de nuværende kendte regler, vi kender.
2. Følg udviklingen
Mens det er en god idé at få etableret virksomheden i USA, kræver den nuværende situation også, at vi lige klapper hesten.
Der kommer til at ske ændringer i samhandlen mellem EU og USA og afhængig af, hvordan forretningsmodellen ser ud. Ingen virksomheder har lyst til at træffe beslutninger, der koster penge baseret på usikre rammebetingelser. Derfor er det en god idé at holde øje, følge med og analysere, hvad en eventuel udvikling i regler og rammer kan komme til at betyde for lige nøjagtig din sektor, din forretningsmodel, og din strategi. Og dermed for din investering.
3. Ryk tættere på
Fremfor at træffe beslutninger på afstand, er der nu mere behov for at forstå, hvordan det politiske regimeskifte i USA påvirker erhvervsklimaet ikke mindst på delstatsniveau. Det er nemlig helt grundlæggende de 50 amerikanske delstater, der – ofte med forskellige – regler og rammer, håndterer erhverv og handel.
Så baseret på din forretningsmodel, dit produkt og dit marked, er det vigtigt at følge udviklingen i den delstat, du vil etablere dig i. Det vil sige at forstå bevægelser, strukturer og erhvervspolitisk fokus i ”din” delstat. Her er en analyse af interessenter, lokale regler og rammevilkår, arbejdsudbud og f.eks. mulige clusters afgørende.
Sørg for at du har en konkret dialog med f.eks. myndigheder og virksomhedsfora i delstaterne, der arbejder på at tiltrække virksomheder og skabe nye arbejdspladser i netop deres område.
Og så lige et par ord om den grønne omstilling og mulighederne for danske virksomheder med miljøteknologi på menuen. Den grønne energiproduktion går ikke i stå i USA af flere årsager. En af dem er, at en lang række delstater, som ikke styres af den føderale regering, har deres egne mål om at nedbringe CO2 på samme måde, som vi har i Danmark. Udover at bistå til at løse klimakrisen og skabe nye og bedre jobs til den amerikanske middelklasse, er grønne energi-virksomheder også ved at udvikle sig til robuste forretningsmodeller med fornuftig profit.
Læs også!
Se udmeldingen fra Dansk Industri om dansk eksport (6. nov. 24 – Ritzau)
Skynd jer at åbne kontorer på den anden side af Atlanten, lyder budskabet fra lobbyorganisationen Digital Europe (6. nov. 24 – Computerworld)
Book en strategiworkshop med Sofie Rud
Går I med overvejelserne om et eksporteventyr i USA, så kan vi lige nu tilbyde jer en eksklusiv strategiworkshop med Sofie Rud.
Med en baggrund som selvstændig rådgiver og konsulent i New York, hjælper Sofie Rud danske virksomheder godt fra start i USA. Sofie Rud er et kendt ansigt som USA-kommentator på TV 2, tidligere korrespondent i USA samt stifter af vidensdelingsplatformen USMarketConnect.
Hun holder desuden foredrag om USA, amerikansk politik og dansk eksport til USA Hun har fulgt den amerikanske børsmægler-certificering i New York og har stor indsigt i de udfordringer som danske virksomheder møder.
Book en online møde og hør mere om strategiworkshop
>> LÆS MERE HER <<