Styrk din forretning i UK med lokal ledelse

Med lokal ledelse af din virksomhed i UK får du større fokus og et stærkere bånd til dit marked. Vi guider dig samtidig til, hvilke faktorer du bør tage i betragtning, når du skal indgå en aftale med en interim direktør i en kortere eller længere periode. 

Er din engelske virksomhed nået til en ny fase? I en periode med vækst kan det være en fordel at have en interim direktør, som er til stede i England, så I kan aflaste ledelsen i Danmark.

En interim direktør kan bringe ekspertise, erfaring og strategisk lederskab til bordet. Samtidig opnår i fleksibilitet og adgang til et værdifuldt netværk af forbindelser i England. Det kigger vi nærmere på her.

Værdifuld ekspertise

En interimdirektør bringer typisk et betydeligt niveau af erfaring og ekspertise med sig inden for ledelse og drift af virksomheder, som betyder, at han/hun kan træffe informerede beslutninger og håndtere udfordringer effektivt. Det kan især være nyttigt for en ung virksomhed, der måske ikke har etableret sit eget ledelsesteam lokalt endnu. I forhold til det engelske marked kan ekspertisen være afgørende for at sikre en smidig vækst og minimere risici.

Strategisk lederskab

En interim direktør kan hjælpe med at udvikle og implementere en strategisk plan, der er skræddersyet til virksomhedens behov og mål på det engelske marked – f.eks. i forhold til forretningsudvikling og markedsføring. Direktørens evne til at se det større billede og identificere vækstmuligheder kan være afgørende for jeres fremtidige succes.

Høj fleksibilitet

Ansættelse af en interimdirektør giver virksomheden mulighed for at få adgang til topkvalificerede ledere på et midlertidigt grundlag. Det kan især være fordelagtigt, hvis virksomheden ikke er klar til at ansætte en permanent direktør endnu, men stadig har brug for ledelsesmæssig støtte i opstartsfasen.

En interim direktør har et mindset om at være ekstra fleksible. De tilpasser sig virksomhedens behov nu og her og omstiller sig til den forandring, virksomheden befinder sig i, bl.a. fordi de ikke er bange for at miste jobbet. Det giver virksomheden mulighed for at tilpasse sig ændrede forretningsforhold uden at skulle foretage en permanent ændring i ledelsen.

Godt netværk

En erfaren interim direktør har ofte et omfattende netværk af forbindelser med sig. Det netværk kan være afgørende for at åbne døre i England, skabe partnerskaber og sikre jer adgang til ressourcer, der ellers ville være uden for rækkevidde. Han/hun kan måske også tiltrække talent og ekspertise.

Hurtigere resultater

På grund af sin erfaring og ekspertise kan en interim direktør med mange års erfaring ofte levere hurtigere resultater end en nyansat direktør, som er tiltænkt at skulle vokse i rollen. Dette kan være afgørende i opstartsfasen, hvor virksomheden måske har brug for at komme hurtigt fra start og begynde at generere indtægter.

Erfaren ledelse lokalt

I enhver virksomhed opstår der uundgåeligt udfordringer eller konflikter. En interim direktør er ofte vant til at håndtere disse situationer. Her trækker de på årelang erfaring, som gør, at de kan træde til, identificere problemerne lokalt og implementere løsninger, der fremmer samarbejde og produktivitet.

Interim direktør? 6 faktorer I bør tage i betragtning

Når en dansk virksomhed overvejer at hyre en interim direktør til en nystartet virksomhed, er der 6 vigtige faktorer, som I bør tage i betragtning. Med en god forventningsafstemning sikrer vi, at I kommer godt fra start:

1. Erfaring og ekspertise

Undersøg kandidatens tidligere erfaring og ekspertise – ofte er der behov for nogle helt specifikke kompetencer i netop den fase, virksomheden er midt i. Det er vigtigt at sikre, at den person, der skal lede jeres engelske virksomhed, har en baggrund, som passer godt til virksomhedens behov og industri lige nu, da det ofte er en projektorienteret kontrakt. Spørg efter referencer og tidligere resultater for at få en fornemmelse af deres trackrecord.

2. Kemi og kulturpasning

Det er naturligvis afgørende, at en interim direktør passer godt ind i virksomhedens kultur og arbejder godt sammen med eksisterende medarbejdere og ledelsesteamet for at kunne føre kulturen videre i et andet land. Gennemfør interviews og møder for at evaluere kemi og kulturpasning.

3. Klare forventninger

Vær tydelig omkring forventningerne til interim direktøren. Dette omfatter både de specifikke opgaver, de forventes at udføre, og de mål, de skal arbejde hen imod. Tydelig kommunikation fra starten kan hjælpe med at undgå misforståelser senere hen.

4. Fleksibilitet og tilgængelighed

En interim direktør er ofte ansat på midlertidige kontrakter, så det er vigtigt at sikre, at de er tilgængelige, når de er nødvendige. Samtidig skal de også være fleksible nok til at tilpasse sig virksomhedens behov og ændrede omstændigheder.

5. Pris og omkostninger

Selvom en interim direktør kan være en værdifuld investering, er det vigtigt at overveje omkostningerne. Du kan f.eks. undgå langsigtede ansættelsesomkostninger, såsom ydelser, pensioner og fratrædelsesordninger, Vurder altid hvordan omkostningerne passer ind i virksomhedens budget og finansielle situation.

6. Kontrakt og aftaler

Sørg for at have en kontrakt og aftale på plads, der definerer de specifikke betingelser for interim direktørens ansættelse, herunder løn, ansvarsområder, varighed af kontrakten osv. En juridisk gennemgang af kontrakten kan være fornuftig for begge parter.

VIDEO: CPIE Services tilbyder professionel ledelse af dit selskab i England

Vores Direktør Service giver jer adgang til topkvalificerede ledere med stor indsigt i det engelske marked. De har international erfaring og netværk og ofte været bosat i mange år uden for Danmark.

Følg med i hele GO to UK serien

I serien GO to UK sætter vi fokus på nogle af de væsentligste områder for danske iværksættere og virksomheder, som ønsker at etablere sig på det engelske marked. Dette er 6 nedslagspunkt i serien.

Følg med i hele serien

Relaterede indlæg