5 faldgruber iværksættere overser på det engelske marked

Se de 5 faldgruber på det engelske marked

Faldgruber for danske iværksættere: Se 5 forskelle på det danske og engelske marked, som mange ikke er klar over – er du?

Som dansk iværksætter på et nyt marked, kan der være masser af faldgruber.

Storbritannien er det tredjestørste danske eksportmarked og et meget interessant marked for danske virksomheder. Vil du gerne indtage markedet i England, så er her 5 gode råd til at overkomme de klassiske faldgruber for virksomheder, som kommer fra et dansk marked.

Faldgrube 1: Vi oversætter direkte fra dansk til engelsk

Mange havner i den klassiske faldgrube, at de oversætte marketingmaterialer og website fra dansk til engelsk. Men det er ikke nok bare at oversætte fra dansk til engelsk. Hvad der er naturligt i Danmark behøver ikke at være det samme i England. Det er vigtigt at bruge tid på research og samarbejde, før du starter med at sælge din forretning og produkter. I mange tilfælde, får du heller ikke budskabet ud på en korrekt måde.

Sørg for at få hjælp af en englænder til at lave marketing eller en rådgiver som har 5-10 års erfaring fra det engelske marked. De kender markedet og måden at kommunikere på, så I ikke starter med at gå helt galt i byen.

Faldgrube 2: Vi kaster os bare ud i det – og starter fra en ende af

Det er vigtigt at huske, at størrelsen på det engelske marked er helt anderledes end i Danmark. Med omkring 66 mio. mennesker har du mange potentielle kunder. Derfor bør du lave en grundig research af markedet hjemmefra.

Hvis du fx ser en dansk kædebutik, der eksempelvis sælger shampoo og den type produkter, er der 277 butikker i Danmark, men hele 2.485 butikker i England. Hvis du sælger varer til apotekere, så er der ca 450 receptekspederende apotekere eller lignende i Danmark, mens der i England er omkring 12.000.

Det engelske marked er meget stort. Konkurrencen derfor tilsvarende større – det samme er muligheden for for alvor at vækste. Sørg derfor for at få foretaget en grundig markedsresearch i forbindelse med, at I etablerer selskabet. Gør du det ikke – er du en af de utallige danskere som havner i denne faldgrube – og ikke har gjort hjemmearbejdet godt nok.

Kender du faldgruberne for danske iværksættere i England
Det tager tid for en dansker at opbygge et godt netværk i England. Allier dig med nogen, som har et godt netværk allerede. Foto: Austin Distel, Unsplash

Faldgrube 3: Vi tror, vi bare lige kan ringe …

… men i virkeligheden bør vi opbygge et solidt netværk først. Muligheden for at komme i kontakt med virksomheder eller personer i England er nemlig meget anderledes end i Danmark eller i Norden.

Englændere er mere private. Specielt i virksomhederne er det meget svært at få direkte kontakt med folk. Det er normalt, at virksomhederne beskytter deres ansatte. Hvis du ringer til virksomhedens hovednummer, er det sjældent, at du kommer i kontakt med de rigtig folk – med mindre du kender dem i forvejen.

Det kræver meget arbejde og et stort netværk at komme i kontakt med de rigtige personer. Til gengæld giver det også helt andre muligheder, når du får opbygget netværket.

Faldgrube 4. Vi er klar til at komme forbi og møde kunden

Er du typen, der tænker – vi arrangerer da lige et møde og kører ud til kunden: Det tager kun to timer. Så falder du muligvis den 4. af de fem faldgruber.

Hvis du vil sælge dine produkter eller lave forretning i England, skal du naturligvis mødes med folk. Men det skal planlægges! I Danmark er vi vant til, at det er nemt at køre ud til virksomheder og møde de personer, du vil tale med. I England er det noget mere kompliceret, og netop infrastrukturen kommer bag på danskerne – så vær realistisk!

Transport i England er et kapitel for sig, da der er ekstremt mange biler på vejene og mange mennesker, der hver dag benytter den offentlige trafik.

Det kan derfor tage mange timer at køre fra Basingstoke til Dover, så du bør etablere samarbejder og planlægge dine ture med folk, der kender til landet.

Vær realistisk i forhold til, hvad du kan nå. Benyt bed & breakfast-stederne, og sørg for at besøge flere samarbejspartnere eller nye kontakter i samme område, når du endelig er der. Alt andet er spild af tid og ressourcer.

Faldgrube 5. Finansiering af leverance og ordrer fra Danmark

Når du har fået kontakt til en kunde eller en forhandler, der er stor nok til at dække England eller mere, så skal der forhandles omkring priser, kreditstørrelse, betalingsbetingelser og få alle de kommercielle spørgsmål på plads.

Hvis du arbejder ud fra dit danske selskab, er det en finansiel aftale, der gøres over grænsen og med hjælp af din bank i Danmark eller måske med eksportkredit. Dette er med stor risiko og mange gange store omkostninger. Hvad vil der ske, hvis du ikke får betalingerne, eller hvis du løber ind i nogle juridiske udfordringer? Åh nej, så havner du i en af de 5 faldgruber.

Hvis din forretning en engelsk afdeling, så kan du finansiere, forsikre og sikre din økonomiske risiko og få en reel gevinst ud af det engelske marked. Du har altid behov for at få en rigtig økonomisk rådgivning og en forretningsmæssig hjælp.

Kender du f.eks. faldgruberne i England eller har du allerede oplevet nogle faldgruber på egen hånd, så kommenter endelig på artiklen.

5 faldgruber danske iværksættere i England helt sikkert ikke kender
Foto: William Warby, Unsplash

FAKTA: Hvorfor er det britiske marked interessant?

  • Storbritannien er den 6. største økonomi i verden
  • Storbritannien er det tredje største danske eksportmarked
  • Danske virksomheder eksporterer årligt for ca. 50 mia. kr til Storbritannien
  • Med 66 mio. indbyggere er Storbritannien et interessant marked
  • I Storbritannien er danske virksomheder kendt for kvalitet, know-how, punktlighed og fleksibilitet.
  • London er Europas finansielle centrum
  • Det gamle ’imperium er et springbræt til resten af verden – herunder Commonwealth.

Kilde: Markedsrapport for Storbritannien, oktober 2018 af Dansk Erhverv i samarbejder med EFK, Danmarks Eksportkredit.

Ønsker du at vækste på det engelske marked?

CPIE Services hjælper dig med opstart, markedsresearch og er din guide til det engelske marked.

Vi har kontor i England og har derfor indgående kendskab både til myndigheder, markedet og til de forskelle danske iværksættere møder, når de ønsker at indtage det engelske marked.

Vi tilbyder dig kontor og forretningsadresse, telefonservice, ordrehåndtering, administration samt alle funktioner, der passer til det selskab, vi etablerer for dig. Du får etableret en engelsk bankkonto, så du kan modtage penge og betale regninger.

Vi kan hjælpe dig med finansiering af dine ordrer og leverancer og vi kan ovenikøbet hjælpe dig til nye kunder.

Vi har et solidt kendskab til markedet og hjælper dig med markedsresearch og forbereder dig på at starte og vækste din forretning i England.

KONTAKT OS I DAG

Relaterede indlæg